Hvorfor bruge høreværn?
Du kender sikkert følelsen af at komme fra et støjende miljø til et stille miljø, hvor ørerne og hjernen får ro. Udover at støj gør os trætte, så kan det at opholde sig i støjende miljøer også udvikle høreskader, og når først skaden er sket, så kan det ikke gøres om. Det er derfor vigtigt at passe på
sin hørelse.
Generelt gælder, at jo kraftigere lyden er, desto større er risikoen for et høretab. Det er derfor en god idé at undgå kilder til støj, aktivt beskytte sig mod støj og sørge for tilstrækkelige pauser fra støj. Dette øger chancen for, at din hørelse forbliver sund.