Til dig med nedsat hørelse og syn
Swissvoice Xtra 1110 er en forstærkertelefon, som er særligt velegnet til personer med nedsat hørelse og syn. Forstærkertelefonen har indbygget teleslynge, som sikrer, at du, som har telespole i høreapparatet, ikke oplever hyl. Herudover sikrer telefonen, at baggrundsstøj udelukkes.
Takket være de store og få taster er det nemt at betjene telefonen og justere lyden i telefonrøreret, lyden fra højtaleren samt ringetonen.